Årsberetning 2015


SCROLL DOWN

Årsberetning 2015


Formanden har ordet

2015 har været et spændende år i Dansk Skoleidræt. 

Jeg glæder mig meget over, at der i 2015 er kommet godt gang i bevægelsen på landets skoler. Skolerne har fået adgang til mere inspiration til en skoledag med gang i. Mange steder med god hjælp fra henholdsvis Dansk Skoleidræt og TrygFondens program Sunde Børn Bevæger Skolen og programmet Ny Skole i Bevægelse, som Dansk Skoleidræt og Nordea-fonden står bag.
Den støtte giver os mulighed for at være en seriøs og endnu bedre medspiller for skolerne i at fremme bevægelse gennem hele skoledagen - både på vej til skole, i de boglige fag, i pauserne, i idrætstimerne og efter skoletid.

Spændende nye tal
En undersøgelse foretaget af Dansk Skoleidræt i november 2015 blandt lidt mere end 1500 lærere og pædagoger viser, at der er kommet godt gang i den daglige bevægelse i skoledagen. 75 % af de adspurgte vurderer, at de lever op til kravet om 45 minutters daglig bevægelse - og de vurderer også, at kvaliteten er højnet. Sidste år på samme tid var tallet kun 49 %. Det er overordentligt positivt, at langt flere skoler nu er kommet godt ud af startblokkene, når det gælder en mere aktiv skoledag. Det er der brug for. I Dansk Skoleidræts undersøgelse giver 63 % af de adspurgte lærere og pædagoger samtidig udtryk for, at de stadig har brug for mere inspiration og vejledning, når det handler om at få bevægelse på skemaet. Vi er altså godt på vej, men Dansk Skoleidræt står fortsat klar til at give den håndsrækning, de behøver.

Idrætsfaget i udvikling
I årets løb har vi sat spot på idrætsfaget. Et fag, der ikke alene giver kropslige færdigheder og idrætsfaglig viden, men også træner eleverne i at samarbejde, reflektere og træffe kvalificerede valg sammen med andre. Senest har vi sat fokus på dette med udgivelsen af temahæftet ”Idrætsfaget i Bevægelse”, der i december blev udsendt til alle landets skoler, kommuner og seminarier.

Samarbejde med DGI
Der er et stort potentiale i at bygge bedre bro mellem skoler og foreninger. Derfor er vi også glade for, at samarbejdet med de øvrige idrætsorganisationer er blevet styrket i 2015. I særdeleshed i kraft af den gode start vi har fået på associeringsaftalen med DGI. Den betyder, at Dansk Skoleidræt sammen med både DGI og DIF indgår i den fælles vison, ”Bevæg Dig For Livet”, der også er med til at fremme og udvikle idræt og bevægelse i såvel skolen som i fritiden. 

Med tankerne på det forløbne år kan jeg kun glæde mig til det kommende. 


Stor tak til...

Der skal lyde en stor tak til alle Dansk Skoleidræts samarbejdspartnere. I særlig grad tak til TrygFonden og Nordea-fonden, som med deres støtte til Dansk Skoleidræt har muliggjort, at organisationen i 2015 for alvor kunne søsætte de to store projektprogrammer Sunde Børn Bevæger Skolen og Ny Skole i Bevægelse. Programmernes mange indsatser sikrer tilsammen bevægelse i alle skolens arenaer for tusindvis af børn og unge.

Også en stor tak for støtten skal lyde til Kulturministeriet og til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Sidst, men ikke mindst, tak til HKH Prins Joachim som protektor for Dansk Skoleidræt. 


Årsberetning i nyt format

Som læser af Årsberetning 2015 har du nok allerede bemærket, at beretningen ser meget anderledes ud i forhold til det, du kender fra tidligere år. Det klassiske trykte produkt er erstattet med et mere tidssvarende elektronisk, der mere ligner en hjemmeside end et magasin. På den måde har du mulighed for at få et nuanceret billede af året, der er gået i Dansk Skoleidræt.

Med videoer, billeder, informative tegninger, links til brochurer og relevante hjemmesider har vi suppleret teksterne med en række nye elementer. Elementer der giver dig som læser et bedre indblik i årets gang i Dansk Skoleidræts mange indsatser og projekter. Årsberetningen er delt op i afsnit, der beskriver hvordan organisationen har noget på hylderne til alle skolens arenaer og til hele skoledagen. Lige fra eleverne går hjemmefra om morgenen, til de forlader skolen om eftermiddagen - illustreret med nedenstående armbåndsur, som mange måske vil kunne nikke genkendende til fra projektprogrammet Sunde Børn Bevæger Skolen.

God fornøjelse med Årsberetning 2015!

Asgård Skole i Køge har med Sunde Børn Bevæger Skolen stor succes med at integrere bevægelse i hele skoledagen - både i og udenfor klasseværelset. Det kan du se mere om her i videoen.

 


Sunde Børn Bevæger Skolen er en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse, der gennem en aktiv skoledag - illustreret herunder - skal få flere børn og unge til at bevæge sig mere og grundlægge sunde vaner tidligt i livet. 

Sunde Børn Bevæger Skolen har indsatser til hele skoledagen - både i og uden for klasselokalet. Indsatserne bygger bl. a. på de positive effekter, vi med sikkerhed ved, der er ved idræt, motion og bevægelse. Klik på billedet for at læse en række faktaark, som der er blevet udviklet i 2015. De beskriver effekterne af fysisk aktivitet på den kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling.

Sunde Børn Bevæger Skolen har indsatser til hele skoledagen - både i og uden for klasselokalet. Indsatserne bygger bl. a. på de positive effekter, vi med sikkerhed ved, der er ved idræt, motion og bevægelse. Klik på billedet for at læse en række faktaark, som der er blevet udviklet i 2015. De beskriver effekterne af fysisk aktivitet på den kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling.

Aktiv transport


SCROLL DOWN

Aktiv transport


Aktiv til skole med Gåbus

Der er store gevinster ved at bruge kroppen som transportmiddel, når turen går til skole. Både når det handler om at forebygge livsstilssygdomme allerede fra barnsben, og når det gælder om at sikre en god trivsel blandt eleverne i skolen - og ikke mindst gøre dem friske og klare i hovedet til at lære.

Gåbus har sat det lange ben foran. 18 skoler har, siden projektet blev landsdækkende i august 2014, fået etableret Gåbusser, der hver dag året rundt får børnene ud af bilerne.

Alene i 2015 har Gåbus fået 439 børn til skole på gåben, og det er blevet til ikke mindre end 13.654 aktive kilometer til fods.

 

 

Gåbus er en gruppe af børn, der følges til skole hver morgen af to ældre elever.
Den kan sammenlignes med en almindelig bus, der følger en fast køreplan med faste stoppesteder.

 

 

Chauffør-tjansen er populær

De mange kilometer til fods er ikke mindst Gåbus-chaufførernes fortjeneste. Uden dem var der ingen Gåbusser. 

Gåbus-chauffører er store elever fra 6.-9. klasse, der uddannes til at følge deres yngre kammerater sikkert til skole. Uddannelsen sker på kurser, som Dansk Skoleidræt og TrygFonden har udviklet i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.

Og de store elever har virkelig taget chaufførtjansen til sig. Arbejdet er ulønnet og helt frivilligt, men alligevel er der rift om pladserne som chauffører.

For de store elever vil gerne gøre en forskel og tage ansvar, og så elsker de fællesskabet med både de små og de andre chauffører.

Jeg vil gerne sørge for, at de andre børn kommer godt og trygt i skole.
— Gåbus-chauffør Noor Jaff, 7. klasse på Seminarieskolen i Aalborg

 

 

 

 

Chauffører belønnet til skyerne

150 Gåbus-chauffører blev i maj 2015 bogstavelig talt belønnet til skyerne for deres daglige indsats med at hjælpe deres yngre kammerater aktivt og sikkert til skole. De fik en sjov belønningsdag med udfordrende klatring højt oppe i trækronerne i Gorilla Park Vejle og i GoMonkey Parken i Gladsaxe.

 

 

Kommunerne har fokus på aktiv transport

I kommunerne har man også fået øjnene op for Gåbus i 2015. Alene i Aarhus Kommune blev der uddannet 100 Gåbus-chauffører på fire skoler i 2015 som en del af kommunens Smart Mobilitet projekt, der bl.a. skal mindske antallet af biler på vejene i kommunen.

Aalborg Kommune har som endnu en af landets største kommuner valgt at inddrage Gåbus i arbejdet med sætte yderligere fokus på sikkerheden og færdslen omkring skolerne samtidig med, at man gør børnene til aktive trafikanter. Sikker skoletransport og selvtransporterende børn og unge er nemlig en del af visionen i arbejdet med Aalborg Trafiksikkerhedsby. Skal den del lykkes, ved kommunen, at det ikke er nok at arbejde med trafikale løsninger på vejene som fx fodgængerovergange, afsætningspladser til bilerne ved skolerne samt bedre afmærkninger og skiltning. Der er brug for at både kommunen, skoler og forældre går aktivt ind og lærer børnene, hvordan de transporterer sig selv på en sikker og sund måde.

Aktiv undervisning


SCROLL DOWN

Aktiv undervisning


Bevægelse i fagene er et hit

I foråret 2015 kunne man i intet mindre end 2330 klasser på over 500 skoler opleve svedig matematik og hæsblæsende bogstavjagt i Dansk Skoleidræt og TrygFondens populære Sæt Skolen i Bevægelse kampagne. Klasserne indberettede deres aktive minutter hver dag i kampagneugerne, der lå fra uge 16-19. Det viste sig, at mange var aktive mere end de 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Sæt Skolen i Bevægelse kampagnen har været en fantastisk mulighed for os i forhold til at blive bedre til aktiv undervisning. Når alle på skolen arbejder med det i kampagneugen, giver det god mulighed for vidensdeling og sparring på tværs af fag, klasser og årgange.
— Kristine Grauenkjær, viceskoleleder på Ådalskolen

Ådalskolen i Odense blev årets vinder i lodtrækningen om hovedpræmien - et gavekort på 20.000 kr. til bevægelsesredskaber. Skolens elever kom helt op på 70 minutters bevægelse i fagene hver eneste dag.

Bevægende historier

I forbindelse med Sæt Skolen i Bevægelse kampagnen blev elever i indskolingen opfordret til at skrive spændende bevægelseshistorier, der kan bruges som sjove bevægelsespauser i alle fag. De lidt større elever på mellemtrinnet kunne indsende kreative bud på en anderledes og aktiv matematikundervisning.

Et udvalg af de bedste historier blev samlet i to små pixibøger. Alle skoler kan bestille dem gratis i Dansk Skoleidræts webshop eller downloade dem elektronisk.

Det er bare en rigtig sjov måde at have undervisning på. Jeg kan mærke, at det er godt for min koncentration, når vi får lov at bevæge os lidt mere i timerne.
— Amalie Schufri Klinkby, elev i 9. klasse

300 skoler greb stafetten

I uge 44-48 var der fuld fart på depechen på 300 skoler landet over - og det var ikke en helt almindelig depeche. Skolerne havde nemlig tilmeldt sig Sæt Skolen i Bevægelse Stafetten, som skulle få eleverne op af stolene i eksempelvis dansk, matematik og sprogfagene. Alle de deltagende skoler fik udleveret en depeche, hvor der indeni lå inspiration til, hvordan eleverne kunne få kroppen mere med i undervisningen uanset fag og klassetrin.

Mens depechen ”løb rundt” på skolerne fra klasse til klasse, fyldte lærerne og pædagogerne selv på med de idéer og erfaringer, de fik undervejs i samarbejde med eleverne. På den måde fik skolerne med stafet-eventen - ud over en mere aktiv undervisning - også sat spot på, hvordan lærere og pædagoger kan vidensdele omkring undervisning med bevægelse.

 

 

Julekalender får elever op af stolene

Juletraditioner i skolen er meget andet end pebernødder og julehistorier. Det kan intet mindre end 3325 klasser på 800 skoler skrive under på. Alle skoledage i december måned satte de ekstra skub i julestemningen og aktivitetsniveauet med Brain Break Julekalenderen fra Sæt Skolen i Bevægelse.

Kalenderen var en fysisk plakat, hvor eleverne hver dag kunne åbne en ny låge i kalenderen i form af en QR-kode. Koden gav direkte adgang til en video med et brain break, som var særligt udvalgt til at kunne bruges på alle klassetrin.

Aktive pauser


SCROLL DOWN

Aktive pauser


Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014 af Statens Institut for Folkesundhed.


Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014 af Statens Institut for Folkesundhed.

Boost til bedre trivsel

Det kan være tungt at komme igennem en dag, hvor man føler, at man ikke bliver hørt eller set af hverken klassekammerater eller voksne.
Den følelse oplever flere og flere børn i løbet af deres skoletid, og det risikerer at forfølge dem senere i livet. Der er især de 13-15 årige, der føler sig mere ensomme, siger tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2014, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Et fokuspunkt i både Legepatruljens og GameBoosters kurser er netop at tale om, hvordan man spotter de mindre børn, der trænger til en hjælpende hånd for at kunne deltage i aktiviteterne. Og tilbagemeldingerne er ofte, at de større elever har medvirket til en bedre trivsel. Både for de små, som de aktiverer, men også for trivslen på tværs af klassetrin. 

På kurserne diskuteres legene løbende. Er de for alle, er de for svære, er der noget der skal justeres på reglerne, og hvordan får man dem med, der trækker sig og sidder på sidelinjen. Alt sammen for at kunne være med til at forebygge både ensomhed og mobning.

Jeg oplever tit, at de børn, der ikke trives eller har så mange venner, får en anden rolle med den anerkendelse og det ansvar, som følger med, når man er GameBooster eller står for Legepatruljen.
— Anne Vedsted Drejer, tovholderlærer 4Kløverskolen.

David Kjærside fortæller i videoen, hvad det betyder for ham at være GameBooster.

Læs artikel om kurserne i Legepatruljen og GameBoosters.

 

 

En evaluering viser, at de voksnes engagement og deltagelse er af afgørende betydning - i hvert fald mens Kickstarter-kulturen bygges op. Eleverne forventer faktisk, at de voksne er med i aktiviteterne.

En evaluering viser, at de voksnes engagement og deltagelse er af afgørende betydning - i hvert fald mens Kickstarter-kulturen bygges op. Eleverne forventer faktisk, at de voksne er med i aktiviteterne.

Kickstarter godt fra start

2015 blev året, hvor Dansk Skoleidræts nyeste indsats, Kickstarter blev testet igennem og sat i søen. Kickstarter er sat i gang ud fra en overbevisning om, at de ældste elever har det samme behov som de små for at få mere bevægelse ind i skoledagen.

Udskolingselever er markant mindre fysisk aktive i frikvartererne end skolens øvrige elever. Det vil Dansk Skoleidræt sammen med TrygFonden og DGI gerne lave om på. I Kickstarter inspireres lærere og pædagoger til at igangsætte aktiviteter for skolens ældste elever. Aktiviteter, der er målrettet udskolingseleverne, og som kun er for dem og lette at sætte i gang. I 2016 bliver de første rigtige Kickstarter-kurser blive udbudt.

Hos os er det ikke kun et pilotprojekt. Vi har tænkt os at fortsætte. At vi har fået så mange store elever i gang, giver os et kick til at arbejde videre.
— Maria Panduro, idrætslærer og pædagog på Højmeskolen

De seks Kickstarter pilotskoler er: 
Tornhøjskolen, Aalborg
Hunderupskolen, Odense
Højmeskolen, Odense
Gentofte Skole, Gentofte
Hellerup Skole, Hellerup
Maglegårdsskolen, Hellerup

Idrætsfaget


SCROLL DOWN

Idrætsfaget


1737859_DS-infografikker_Idr?tsfaget_sektion-6-1.png

De første elever til prøve i idræt

Da omkring 63.000 elever i sommeren 2015 var til folkeskolens afgangsprøve aflagde knap 15.000 af dem prøven i idræt. De var dermed del af en vaskeægte debut.

De 9. klasses elever, der havde trukket faget, skulle nemlig for første gang nogensinde svede til et praksisprogram, de selv havde sammensat, og efterfølgende forklare teorien bag deres udfoldelser ved det grønne bord. Og dermed kulminerede 10 års undervisning i faget i en officiel prøve. 

Prøven har medført et naturligt fokus på, hvad man skal lære i idræt, frem for hvad man skal lave – til gavn for fagets anseelse. At idræt nu er blevet et prøvefag er en udvikling som ikke mindst idrætslærerne bifalder.

Den nye plads på prøvefagslisten betyder, at idrætsfaget oplever en ny og forbedret status. Det viser en undersøgelse, som Dansk Skoleidræt foretog i slutningen af 2015 blandt godt 500 idrætslærere.

Her svarer mere end seks ud af ti, at de oplever, at idrætsfagets status er øget efter indførslen af prøven i idræt. Kun 8 % mener ikke, at prøven har gjort en forskel.

Årets temahæfte indeholdt bl.a. et afsnit om prøven i idræt. Klik på billedet for at tilgå hæftet.

Årets temahæfte indeholdt bl.a. et afsnit om prøven i idræt. Klik på billedet for at tilgå hæftet.

Et løft til idrætsfaget
Med prøven fik idrætsfaget i 2015 et løft, og det styrker interessen for fagets forskellige områder og aspekter hos både elever, forældre, lærere og skoleledelse.

Opprioriteringen af faget er positiv, men samtidig er det en ny og uvant arbejdsopgave for både lærere og elever. Derfor har Dansk Skoleidræt da også beskæftiget sig meget med prøven i 2015 – og bl.a. samlet nogle konkrete og praktisk anvendelige indspark til processen med prøven i idræt. Prøven har eksempelvis fået megen plads i årets udgaver af magasinet Idræt i skolen, ligesom den udgjorde en stor del af temahæftet ”Idrætsfaget i bevægelse”, hvor der med emner som læringsmålstyret undervisning, inklusion, forenklede Fælles Mål - og altså prøven i idræt - blev sat spot på de mange nye tiltag i idrætsfaget efter skolereformen.

Video om prøven
Dansk Skoleidræt fik også op til prøven produceret en video, der i hovedtræk viser, hvordan prøven afvikles og hvilke formalia lærere og elever skal være opmærksomme på.

Videoen er produceret som en del af projektet Ny Skole i Bevægelse, som Dansk Skoleidræt arrangerer med støtte fra Nordea-fonden.

Bog om sikkerhed i idræt

Dansk Skoleidræt har med støtte fra TrygFonden udgivet bogen ”Idrætslæreren – arbejdsmiljø og sikkerhed”. Den sætter fokus på de risikobetonede aktiviteter, faget idræt kan indeholde, og som kræver særlig opmærksomhed på de sikkerhedsmæssige forhold for både elever og lærere.

Bogen kan downloades gratis som e-bog på www.skoleidraet.dk under punktet ”Idrætsfaget”.

Aktiv Sundhedsundervisning


SCROLL DOWN

Aktiv Sundhedsundervisning


Styr på Sundheden åben for alle

2015 var året, hvor projektet Styr på Sundheden blev åbnet for alle skolers deltagelse. Hidtil har det været for 25 skoler, som er blevet fulgt tæt, og som har forpligtet sig til at gøre en særlig indsats inden for aktiv sundhedsundervisning. Men nu kan alle skoler altså tilmelde sig og dermed være med i projektets mange events, kampagner og aktiviteter, der tager afsæt i det brede sundhedsbegreb, hvor emnerne eksempelvis kan være krop, venskab, kost, motion, familie, søvn, glæde, seksualundervisning og forebyggelse. 

Målet med Styr på Sundheden er, at gøre det let for lærere og pædagoger at integrere sundhedsfaglige temaer i den daglige undervisning – og bidrage til at eleverne udvikler handlekompetence og tager ansvar for deres egen og andres sundhed. På mange skoler er det ikke altid fastlagt, hvem der har ansvaret for det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Og det er her, Styr på Sundheden tilbyder skolerne en fast struktur.

Styr på Sundheden skal leve lokalt
Flere af projektets eksisterende skoler er i 2015 overgået fra at være pilotskoler til at være såkaldte modelskoler. Det betyder, at de selv kan forme deres deltagelse i Styr på Sundheden og dermed vælge de elementer af projektet ud, som de mener passer bedst på skolens profil. Det er en del af den forankringsproces, der er i projektet, og som skal få Styr på Sundheden til at leve lokalt, efter projektperioden er overstået.

I det første år, hvor Styr på Sundheden har været åbent for alle, er Glostrup Kommunes fem skoler kommet med, og de oplever nu den strukturerede tilgang til sundhedsundervisning, som projektet giver.
Som et led i arbejdet med at udbyde Styr på Sundheden til alle skoler, har projektet fået et nyt visuelt look. Det kan bl.a. ses på projektets hjemmeside og i den nye folder, som udkom sidst på året.

Styr på Sundheden fik et opdateret look i 2015 - klik på billedet for at se folder om projektet.

Styr på Sundheden fik et opdateret look i 2015 - klik på billedet for at se folder om projektet.

Styr på Sundheden i tal 2015
I 2015 har lærere fra deltagerskolerne været på kursus i ”Daglig Bevægelse 2” og ”Sundhedspædagogik 2”, som er overbygninger på kurser, de har været på tidligere i forløbet.
Og mere end 5.000 elever fra 25 skoler har deltaget i Styr på Sundhedens strukturerede og aktive sundhedsundervisning.

Det er rigtig godt, at vi bliver holdt op på de ting, der ligger i Styr på Sundhedens kalender, som vi skal udføre henover skoleåret. Sundhedsundervisningen kommer naturligt og med en gensidig forpligtelse. På den måde sker der noget. Vi arbejder fx målrettet med emnerne fra materialet ”Den Røde Tråd”, og det er virkelig en gave i en presset hverdag.
— Ditte Nørskov, skoleleder på Næsbjerg Skole i Varde

Lis Lau, der er afdelingsinspektør på Marie Kruses Skole i Farum, fortæller, hvorfor skolen er med i Styr på Sundheden.

AKTIV understøttende undervisning


SCROLL DOWN

AKTIV understøttende undervisning


Skolesport giver mod til bevægelse

Der foregår ikke meget i skolen, som ikke stiller store krav til børnenes motorik. Hvad enten det drejer sig om boglig undervisning, aktiviteter i de praktiske/musiske fag, frikvarteret og det sociale samvær, så kræver det veludviklede kropslige færdigheder hos barnet. Omkring hvert tredje barn har dårlig motorik, når det begynder i skole. Det er alt for mange og et stort problem, fordi børnenes forudsætninger for at lære og trives forringes markant. Derfor er det vigtigt, at man så tidligt som muligt i skolen får sat fokus på, hvordan man kan styrke motorikken hos det enkelte barn. Det fokus har Skolesport - som Dansk Skoleidræt, TrygFonden og DIF står bag - for alvor haft i 2015, hvor der er blevet udviklet et helt nyt materiale med navnet Skolesport MOTORIK.

 

 

 

 

Skolesport MOTORIK

Materialet kan bruges af både lærere og pædagoger i den understøttende undervisning, i bevægelsesbånd eller efter skoletid i SFO til at arbejde med elevernes bevægelsesmønstre og give det enkelte barn mulighed for at udvikle sig på sit eget niveau i et positivt samspil med andre.

Behovet for let tilgængeligt materiale til det motoriske arbejde i skolen er stort. Det ses tydeligt i Skolesport, hvor 53 ud af de 93 eksisterende Skolesport-skoler allerede har været på motorik-kursus i 2015. Derudover er det tilhørende motorik-materiale solgt og udleveret i 360 eksemplarer.

Oplev Arresø Skoles arbejde med Skolesport MOTORIK

På Arresø Skole i Frederiksværk arbejder de målrettet med børnenes motoriske udvikling med udgangspunkt i Skolesport MOTORIK. For skolen har det været en øjenåbner, at de med en relativ lille indsats kan flytte meget hos det enkelte barn.
Læs også reportagen i Idræt i skolen.

Jeg er blevet overrasket over, at der ikke skal mere til for at arbejde kvalificeret med børnenes motorik.
— Tom Jensen, pædagog på Arresø Skole i Frederiksværk

Junioridrætslederuddannelsen som valgfag

Siden 2004 er der blevet uddannet over 1600 junioridrætsledere alene i Skolesport. Junioridrætsledere er unge mennesker i 7.-10. klasse, der uddannes, så de kan stå for at planlægge og afvikle aktiviteter for idrætsusikre børn i Skolesport samt fungere som ungdomstrænere i idrætsforeninger. De kompetencer får de gennem et særlig tilrettelagt forløb, der klæder dem på både gennem teori og erfaringer i praksis.

Revideret undervisningsmateriale
I 2015 blev hele undervisningsmaterialet til den populære junioridrætslederuddannelse revideret, så det i endnu højere grad end tidligere er lige til at tage ned fra hylden og bruge, hvis man som skole ønsker at udbyde junioridrætslederuddannelsen som valgfag for eleverne i udskolingen. Materialet er afkortet, gjort mindre læsetungt og har fået let og overskuelig struktur. Det betyder, at det nemt kan følges fra start til slut - næsten som en kogebog. Undervejs er materialet krydret med gode eksempler og konkrete opgaver, der giver eleverne en god indføring i det idrætspædagogiske arbejde. Materialet er opbygget, så eleverne kan nå at gennemføre uddannelsen på 30 timer som et halvårligt valgfag. Det kan dog også sagtens bruges som 60 timers valgfag, hvilket giver mere tid til den praktiske dimension eller luft til fokus på særlige områder som eksempelvis førstehjælp eller motorik.

Link mellem skole og forening
Netop fordi materialet også lægger op til at arbejde med teorien i praksis, er junioridrætslederuddannelsen og Skolesport også et oplagt link mellem skolen og de lokale idrætsforeningers fritidstilbud. Junioridrætslederne kan komme i praktik ude i idrætsforeningerne, og modsat kan foreningerne også komme med ind i skolen. Her kan de i samarbejde med lærere/pædagoger og junioridrætsledere tilpasse deres idrætsaktiviteter til børnene i Skolesport, så de får en positiv oplevelse med idrætten og oplever succes med at bruge deres krop på en ny og anderledes måde, end de er vant til. 

Ser jeg en, som gemmer sig lidt og helst ikke vil deltage, går jeg hen og puffer lidt til dem og spørger, om de vil være med. Hvis de så siger nej, går jeg ind og hjælper dem. Jeg forsøger at finde ud af, om der er en grund til, at de ikke vil være med. Eller jeg siger, hvad nu hvis du bare er sammen med mig?
— Kirstine Kronborg Thomsen, junioridrætsleder

Mød Kirstine og Cecilie
Mød de to junioridrætsledere Kirstine og Cecilie i reportagen fra Skolesport-eventen i Skive i april 2015. Læs, hvordan de gør en forskel i Skolesport, og hvorfor de har valgt at gøre en indsats. 

Læs reportagen i magasinet Idræt i skolen.

Skolernes Motionsdag


SCROLL DOWN

Skolernes Motionsdag


Ny minister dansede motionsdagen i gang

Mere end 700.000 elever deltog i Skolernes Motionsdag fredag før efterårsferien. Et antal der gør begivenheden til en af de største i verden. Motionsdagen er således en fast bestanddel af langt de fleste skolers efterårstraditioner, hvor flere har udviklet en hel perlerække af egne aktiviteter til den store dag. Mange lader sig herudover inspirere af Dansk Skoleidræts inspirationshæfte, der udkommer med fokus på et nyt emne hvert år. 

2015 var også et år med regeringsskifte, og derfor var det naturligt for Ellen Trane Nørby, der blev minister for børn, undervisning og ligestilling, at deltage ved Skolernes Motionsdags officielle startevent. Den foregik denne gang på Amager Fælled, hvor Skolen i Sydhavnen og Europaskolen havde løbetur ovenpå en uge fyldt med bevægelsesaktiviteter. Ministeren kastede sig frisk ud i den officielle opvarmningsdans, som Dansk Skoleidræt havde fået produceret, og som mange skoler valgte at bruge som en del af dagen.

Skolernes minister, Ellen Trane Nørby, deltog i både opvarmningsdans og løb ved Skolernes Motionsdag 2015. Dansen var et populært indslag landet over. Videoen til denne blev oprindeligt indspillet sammen med elever på Vibeskolen, afd. Aunslev. Se den herover.

Den åbne skole


SCROLL DOWN

Den åbne skole


Den åbne skole i fokus med Ny Skole i Bevægelse

Et af de helt store omdrejningspunkter i Dansk Skoleidræts projekt Ny Skole i Bevægelse er skolereformens intentioner om, at landets skoler skal åbne sig mod det omkringliggende samfund. Projektet, som fik debut i 2015, er støttet af Nordea-fonden og står på tre ben: Skoleidrættens Forårsfestival, Bevægelse på Tværs samt en formidlingsdel af de indsamlede erfaringer.

Mange foreninger havde en rolle på forårsfestivalerne, og de præsenterede eleverne for alt fra bueskydning og bowling over BMX og linedance til svømning og atletik. Eller som her på billedet fra forårsfestivalen i Odense for beachvolley.

Skoleidrættens Forårsfestival

Skoleidrættens Forårsfestival bygger direkte på intentionerne i den åbne skole. Her møder lokale skoler og nærliggende foreninger hinanden til en livlig dag fyldt med fysisk aktivitet. 
På den måde får skoler og foreninger sat ansigt på hinanden.

Foreningerne ser det som en måde at præsentere sig over for eleverne, hvilket måske på sigt kan give nye medlemmer. Samtidig får skolerne nogle gode kontakter til foreninger, som vil kunne tages ind i eksempelvis den understøttende undervisning.

Imponerende opbakning over hele landet
Hvor det de fleste steder var foreningerne, der stod bag aktiviteterne i Skoleidrættens Forårsfestival, var der også eksempler på, at det var højskoler, efterskoler eller deltagerskolernes egne ældste elever, som havde ansvaret for den glade dag. Så på den måde er der i projektets første år etableret forskellige modeller for, hvordan en forårsfestival kan løbe af stablen, og hvordan man lokalt kan tænke den åbne skole. Et fælles træk er dog, at det overalt i landet er de lokale kredse af Dansk Skoleidræt, som har en afgørende rolle i planlægningen og udførslen.

Der var festivaler i 12 ud af de 15 kredse i landet, hvilket vidner om en imponerende lokal opbakning til Skoleidrættens Forårsfestival. Opbakning var der også fra de kommuner, hvori festivalerne var placeret. Mange steder blev hal- og banefaciliteter stillet gratis til rådighed til den nye idrætsbegivenhed, ligesom kommunale repræsentanter flere steder spillede en vigtig rolle i planlægningen.

 

Bevægelse på Tværs

Det kommunale engagement er i det hele taget en vigtig del af Ny Skole i Bevægelse. Projektets anden store indsats, Bevægelse på Tværs, er således et direkte tilbud til kommunerne om at blive klædt bedre på til at hjælpe deres skoler med at få integreret mere bevægelse. Det skete i 2015 via fire regionale netværksmøder, hvor kommunale chefer og konsulenter inden for fagområderne skole, kultur & fritid samt sundhed var inviteret til at få ny inspiration på området samt ikke mindst at netværke, vidensdele og høre om andre kommuners eksempler på god bevægelse på skolerne. 

Landsdækkende konference var et hit
De regionale netværksmøder blev efterfølgende fulgt op af en landsdækkende konference i Nyborg i september, som samlede de mange gode erfaringer, der er kommet frem i projektet. Konferencen var en vekselvirkning mellem plenumoplæg, netværksseancer og procesarbejde, hvor deltagerne både blev inspireret af andre kommuners ideer, men samtidig også skulle præsentere eget arbejde.

Det tydeliggjorde, at der er mange gode bevægelsesinitiativer i gang ude i kommunerne. Initiativer som blev nedfældet og eksemplificeret i en folder om Bevægelse på Tværs, som alle landets kommuner siden har modtaget og kan lade sig inspirere af.

Hele cyklussen med netværksmøder og konference bliver gentaget i 2016, så kommunerne fortsat kan blive inspireret til at understøtte skolernes arbejde med bevægelse.

En del af kommunernes mange gode initiativer for at hjælpe skolernes til mere bevægelse blev i slutningen af 2015 samlet i en folder fra Bevægelse på Tværs - klik for at læse denne.

En del af kommunernes mange gode initiativer for at hjælpe skolernes til mere bevægelse blev i slutningen af 2015 samlet i en folder fra Bevægelse på Tværs - klik for at læse denne.

Formidling via videoer og tryksager

Formidlingsmæssigt blev der i 2015 produceret en række videoer i regi af Ny Skole i Bevægelse: 

  • Videoer om tankerne bag den åbne skole, og hvordan Skoleidrættens Forårsfestival harmonerer hermed (se herunder). 
  • Video om prøven i idræt, der forud for denne helt nye prøve i folkeskolen opsummerede og eksemplificerede, hvordan prøven kunne forløbe - til glæde og nyttig vejledning for elever og lærere, som i sagens natur var på uopdyrket land med prøven i 2015. 
  • I slutningen af året udkom Ny Skole i Bevægelse desuden med et temanummer om idrætsfaget. Et temahæfte, som dykker ned i nye begreber i idrætsfaget såsom læringsmålstyret undervisning, inklusion, forenklede Fælles Mål, prøven i idræt og meget mere.

Jo, den åbne skole og de mange andre nye begreber på landets skoler kom i den grad i fokus i 2015 med Ny Skole i Bevægelse.

Turneringer


SCROLL DOWN

Turneringer


En oplevelse for livet

Danmarksmesterskaber i seks forskellige aktiviteter, skoleligaer i både håndbold og fodbold og internationale mesterskaber i fire forskellige idrætsgrene. Eliteidræt under fremmede himmelstrøg mod morgendagens sportsstjerner. Det skorter ikke på tilbud, hvis man som skole vil dyste mod ligesindede i den ene eller anden aktivitet. Og også i 2015 har der været en masse spændende aktiviteter.

Udenlandsturene giver noget helt ekstraordinært. Der skal eleverne pludselig præstere under fremmede forhold, fx i Guatemala, hvor græsset på banerne var langt, der var tropiske temperaturer og bevæbnede vagter omkring holdene det meste af tiden. Det giver en oplevelse for livet at spille sådan nogle turneringer, hvor man skal tilpasse sig forholdene og møder enormt dygtige modstandere.
— Keld Gantzhorn, viceskoleinspektør på Hjalleseskolen, der har haft hold med ved både VM i skolefodbold og skolevolley.
Håndbold DM i VM-kulisse Samtidig med at Arena Næstved havde travlt med at arrangere VM-kampe for damer i december, var der også lige plads til et skole-DM. DM i skolehåndbold for Danmarks bedste 8. klasser var denne gang flyttet fra januar til december, så Dansk Skoleidræt kunne give de 310 deltagere en helt særlig oplevelse ved opleve håndbold-VM for damer på tæt hold i den nye flotte arena.  Finalerne blev afholdt i samme VM-ånd med dunkerytmer og navneopråb fra stævnespeakeren, og flere kampe måtte ud i forlængelse, før vinderne kunne juble. Pigefinalen blev netop en neglebider - Tarm Skole nåede i en stædig slutspurt i de sidste fem minutter at udligne Rønbækskolens tremålsføring og opnåede med 10-10 omkamp mod Rønbækskolen fra Hinnerup. Faktisk scorede Tarm-spillerne et mål mere og fejrede allerede mesterskabet, men den sidste scoring faldt et milisekund for sent. I omkampen bevarede Tarm Skole fatningen og initiativet og vandt 12-11. I drengefinalen var der ikke den samme spænding. Nymarkskolen fra Svendborg var det bedst sammenspillede hold af alle. De var favoritter gennem hele turneringen og vandt til slut 15-12 over Nordstjerneskolen fra Helsinge.

Håndbold DM i VM-kulisse

Samtidig med at Arena Næstved havde travlt med at arrangere VM-kampe for damer i december, var der også lige plads til et skole-DM. DM i skolehåndbold for Danmarks bedste 8. klasser var denne gang flyttet fra januar til december, så Dansk Skoleidræt kunne give de 310 deltagere en helt særlig oplevelse ved opleve håndbold-VM for damer på tæt hold i den nye flotte arena. 

Finalerne blev afholdt i samme VM-ånd med dunkerytmer og navneopråb fra stævnespeakeren, og flere kampe måtte ud i forlængelse, før vinderne kunne juble. Pigefinalen blev netop en neglebider - Tarm Skole nåede i en stædig slutspurt i de sidste fem minutter at udligne Rønbækskolens tremålsføring og opnåede med 10-10 omkamp mod Rønbækskolen fra Hinnerup. Faktisk scorede Tarm-spillerne et mål mere og fejrede allerede mesterskabet, men den sidste scoring faldt et milisekund for sent. I omkampen bevarede Tarm Skole fatningen og initiativet og vandt 12-11. I drengefinalen var der ikke den samme spænding. Nymarkskolen fra Svendborg var det bedst sammenspillede hold af alle. De var favoritter gennem hele turneringen og vandt til slut 15-12 over Nordstjerneskolen fra Helsinge.


Høvdingebold er for alle

Dansk Skoleidræts måske mest populære turneringsaktivitet er høvdingebold. Her deltog i 2015 1200 hold i de indledende stævner rundt omkring i landet, hvoraf 18 spillede sig hele vejen til finalen i Ballerup. 

Mange bruger høvdingebold i idrætstimerne til at finde ud af, hvordan man spiller sammen som hold, viser fair play og til at give plads til hinanden. Her kan alle være med, fordi næsten alle på holdet har samme niveau. Flere af de skoler, der er med i turneringen, har, udover høvdingebold i idrætstimerne, brugt håndarbejdstimerne til at sy kostumer, billedkunst til udsmykning af bannere og musiktimer på at lave kampsange. Og således er finalen fest og høj stemning.  

The Indians, Rosendalsskolen fra Hobro blev danske mestre i HØVDINGEBOLD for 5. klasse den 12. - 13. maj i Ballerup.

The Indians, Rosendalsskolen fra Hobro blev danske mestre i HØVDINGEBOLD for 5. klasse den 12. - 13. maj i Ballerup.


De vandt turneringerne i 2015:

SKOLE DM:
Volleyball for 9. klasser d. 9.-11. marts i Ikast
Drenge: Bakkegårdsskolen, Gentofte
Piger: Asgård skole, Køge

Basketball for 8. klasser d. 13.-15. april i Horsens
Drenge: Fuglsanggårdsskolen, Virum
Piger: Beder Skole, Aarhus

Håndbold for 8. klasser d. 13.-15. januar i Helsinge
Drenge: Hareskov Skole, Værløse
Piger: Ådalens Skole, Frederikssund

Atletik for 7. klasse d. 9.-10. juni i Køge
Drenge: Tipperupskolen, Espergærde
Piger: Campusskolen, Ringsted

Fodbold for 6. klasser d 19.- 21. maj i Skanderborg
Drenge:  Lærkeskolen, Stenløse
Piger:  Sct. Hans Skole, Odense

 

 

ISF-CUP:
Håndbold d. 18. november i Ikast        
Drenge: Idrætsskolerne Ikast
Piger: Randers EliesportsCollege

Volleyball d. 17. november i Bramming
Drenge: Idrætsskolerne Ikast
Piger: Idrætsskolerne Ikast
Vinderne af ISF-CUP kvalificerer sig til VM for skolehold. 

 

SKOLELIGAEN:
Fodbold d. 29. april i Fredericia
Drenge: BGI Akademiet, Hornsyld
Piger: Lyngs Idrætsefterskole, Thyholm

Håndbold d. 29. april i Fredericia
Drenge: ISI Idrætsefterskole, Ikast
Piger: ISI Idrætsefterskole, Ikast

 

SKOLELIGAEN 2:
Håndbold d. 13. april i Hornsyld
Drenge: BGI Akademiet, Hornsyld
Piger: Lyngs Idrætsefterskole, Thyholm

Fodbold d. 23. april i Vissenbjerg
Drenge: BGI Akademiet, Hornsyld
Piger:  Hald Ege Efterskole, Viborg


Nordens stærkeste klasse er dansk

Vinderne af Styrkeprøven 2015 blev:

7.klasse:

  1. Ulkebøl Skole, 7.c (DK)    DKK 5000,-
  2. Fiskå Skule, 7.Kl. (NO)    DKK 2500,-

8. klasse:

  1. Karlsrud Skole 8.b (NO)    DKK 7500,-
  2. Søndre Skole 8.x (DK)    DKK 2500,-

I Styrkeprøven udfordrer 7. og 8. klasser i hele Norden hinanden i otte klassiske, fysiske øvelser, og vinderne kan kalde sig Nordens stærkeste klasse. De har hængt i ripper, steppet og pumpet personlige rekorder, mens læreren og stopuret har presset dem til det yderste. Frem til 1. december indberetter idrætslærere i hele Norden resultater fra deres klasser, og klassens placering i konkurrencen afgøres ud fra et gennemsnit. Vinderne af Styrkeprøven 2015 - og dermed Nordens stærkeste 7. klasse - blev 7. c fra danske Ulkebøl Skole. Den stærkeste 8. klasse er fra Norge – 8.b fra Karlsrud Skole.


Flere 5. klasser vil med til Skoleskydning

Skoleskydning

Næsten 9000 elever i 5. klasse prøvede i 2015 kræfter med skydning via den årlige DM i Skoleskydning, som DGI arrangerer i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Det var 1100 flere elever end året før. Hugo Jensen er leder i Vissenbjerg Skytteforening og sikker deltager hvert år. Denne gang har han fem piger fra Aarupskolen med til finalen, der foregår i Vingsted.
- Vi er simpelthen så heldige. At komme her til Vingsted med fire dejlige unger er en kæmpe oplevelse for os gamle gutter, siger Hugo Jensen.

Kredsene


SCROLL DOWN

Kredsene


Kredsaktiviteter i god gænge

Dansk Skoleidræts 15 kredsforeninger udgør en uundværlig del af organisationens virke. Det er repræsentanterne i kredsene, som sikrer den lokale forankring og kender de lokale skoler. Når en skole eller kommune bliver medlem af Dansk Skoleidræt, er det den lokale kredsforening, de bliver medlem af. Omkring to ud af tre danske skoler er i dag medlem af Dansk Skoleidræt. Enten selvstændigt eller via et kollektivt, kommunalt medlemskab. Der kommer løbende nye skoler og kommuner til, og således får danmarkskortet nye prikker af såvel folkeskoler som privat-, fri- og efterskoler.

Arbejdet i kredsene udføres som hovedregel frivilligt af lærere. Det frivillige arbejde er kommet under pres efter skolereformen og arbejdstidsloven. Sidstnævnte medfører en til tider striks tolkning af lærernes tilstedeværelse på skolen, og det kræver ofte en forstående skoleledelse, når eksempelvis et kredsbestyrelsesmedlem skal have tid til sit frivillige arbejde. Men det lykkedes dog langt hen ad vejen for Dansk Skoleidræts mange ildsjæle at få tid til kredsarbejdet.

Masser af lokale aktiviteter
Som nævnt under afsnittet med ”Den Åbne Skole” så har kredsene flot taget den nye opgave på sig med at arrangere Skoleidrættens Forårsfestival. En opgave som kommer ud over arrangeringen af de mange lokale stævneaktiviteter såsom kvalifikationsstævner til Skole-DM’er. I 2015 deltog intet mindre end 2245 hold i kvalifikationsstævner til Skole DM - og 129 hold har efterfølgende været med ved finalestævnerne. 

Nye muligheder med DGI-associering
Som et resultat af associeringsaftalen med DGI i 2015 har der været afholdt møder mellem Dansk Skoleidræts kredsforeninger og DGI’s landsdelsforeninger med henblik på at afklare, hvor der kan være muligheder for nye samarbejder. Møderne har indtil nu fundet sted i seks kredse, og de resterende ni afvikles i 2016. 

Allerede nu står det klart, at der er oplagte samarbejdsmuligheder omkring eksempelvis kredsenes forårsfestivaler, som DGI kan levere mange af de lokale foreninger til. Og på samme vis vil DGI kunne levere konsulentbistand, som kan støtte op om kredsenes udviklingsarbejde omkring emner såsom økonomi, organisering og rekruttering.

Så selvom frivilligheden har sværere kår end den har haft tidligere, så er der lyspunkter og spændende tider i vente.

Kreativitet og videreudvikling af skoleidrættens aktiviteter er nøgleordene, når repræsentanter fra Dansk Skoleidræts 15 kredsforeninger mødes hvert år i september på weekendkursus. I 2015 foregik kurset på Jaruplund Højskole i Kreds Sydslesvig.

Kreativitet og videreudvikling af skoleidrættens aktiviteter er nøgleordene, når repræsentanter fra Dansk Skoleidræts 15 kredsforeninger mødes hvert år i september på weekendkursus. I 2015 foregik kurset på Jaruplund Højskole i Kreds Sydslesvig.

Skoleidrættens Forårsfestival var en af de store nye opgaver, som kredsforeningerne tog til sig i stor stil i 2015.

Skoleidrættens Forårsfestival var en af de store nye opgaver, som kredsforeningerne tog til sig i stor stil i 2015.

Økonomi


SCROLL DOWN

Økonomi


Årsresultat

Dansk Skoleidræt er kommet ud med overskud på 270.062 kr. i 2015 mod et budgetteret overskud på 501.000 kr. Egenkapitalen udgør herefter 2.679.498 kr. Vi anser resultatet for tilfredsstillende.

Organisationen har i de seneste år været i betydelig vækst og har haft en stor tilgang af nye medarbejdere. Det betyder dog også, at for at vi fortsat kan have en robust organisation, skal vi fremadrettet øge vores egenkapital en smule. Det vil der være fokus på i de kommende år. 


Strategiske indsatsområder


SCROLL DOWN

Strategiske indsatsområder


Fire målsætninger i fokus

Dansk Skoleidræts aktiviteter har især fokuseret på fire strategiske indsatsområder i året, der er gået. Indsatsområderne blev fremlagt på organisationens repræsentantskabsmøde i 2015, hvor der var opbakning til at arbejde videre frem mod de fastsatte målsætninger.
 

Revidering af vedtægterne for Dansk Skoleidræt

Målsætning
I 2016 skal Dansk Skoleidræt vedtægter revideres.

Status
Der er arbejdet med vedtægtsændringer i 2015, og der foreligger et udkast til reviderede vedtægter for landsorganisationen, som repræsentantskabet skal tage stilling til på repræsentantskabsmødet den 18. marts 2016. 
 

Implementering af projektprogrammer og indsatserne i stemmeaftalen

Målsætning
Dansk Skoleidræt skal udarbejde handle- og handlingsplaner for implementering af projektprogrammerne Sunde Børn Bevæger Skolen og Ny Skole i Bevægelse, samt indsatserne jf. stemmeaftalen om Idræt af 6. maj 2014 - herunder et særligt fokus på idrætsfaget.

Status
Implementeringen følger de beskrevne handle- og handlingsplaner og har i 2015 samlet set levet tilfredsstillende op til disse. 
I Sunde Børn Bevæger Skolen er der i 2015 blevet gået over 13.000 km med Gåbus. Der er skabt nye frikvartersaktiviteter for 2500 børn med Legepatruljen, GameBoosters og Kickstarter. 17.000 Brain Break Julekalendere blev udsendt af Sæt Skolen i Bevægelse. Skolesport blev afviklet gennem 12 kommunesamarbejder. Styr på Sundheden sikrede 60 minutters daglig bevægelse og struktureret sundhedsundervisning for 5050 elever. Og intet mindre end 98 % af landets folkeskoler fyrede op under fredagen før efterårsferien med Skolernes Motionsdag. Alt sammen noget, der har givet mere fysisk aktive børn - og børn der trives bedre og lærer mere.

I Ny Skole i Bevægelse er der blevet afholdt hele 14 udgaver af Skoleidrættens Forårsfestival fordelt på 12 kredse (målet var otte festivaler). 133 skoler deltog med i alt 7655 elever, og festivalerne blev afholdt i samarbejde med 26 foreninger. 
Ny Skole i Bevægelse afholdt ligeledes en stor national Bevægelse på Tværs konference, hvor mere end 100 repræsentanter fra landets kommuner deltog med henblik på at styrke hver enkelt kommunes arbejde med bevægelse i skolen.

Det særlige fokus på idrætsfaget kom konkret til udtryk ved udgivelse af et temahæfte om faget samt en specifik video om prøven i idræt. 



Udvikling af kredsforeningerne, stævneprogrammet og de kommunale skoleidrætsnetværk

Målsætning
Dansk Skoleidræt skal i 2015 have fokus på, hvordan kredsarbejdet og stævneprogrammet kan udvikles, og oprettelse af flere kommunale skoleidrætsnetværk skal prioriteres.

Status
I samarbejdet med kredsforeningerne har der været fokus på områderne kommunikation, rekruttering af medlemsskoler og -kommuner, rekruttering af medlemmer til kredsenes bestyrelser og udvalg samt et fokus på revision af kredsenes aktivitetstilbud. Rammerne for arbejdet i kredsforeningerne er med arbejdstidsloven fra 2013 markant ændret, og vores frivillighedsbegreb er under forandring. Samtidig har skolereformens krav om daglig motion og bevægelse øget forventningerne til de mål, vi som organisation skal kunne bidrage til at opnå i skoler og kommuner.  

Deltagelsen i vores stævneaktiviteter (Skole-DM, Skoleligaen og ISF-cup) har haft et flot omfang. Eksempelvis har 2245 hold deltaget i kvalifikationsstævner til Skole DM, og 129 hold har været med ved finalestævnerne. 
For så vidt angår oprettelsen af flere kommunale skoleidrætsnetværk har der ikke været gjort en særskilt indsats fra landorganisationens side. I det omfang, det er sket, er det via kredsforeningernes kommunale samarbejde. 
 

Samarbejde med idrættens hovedorganisationer

Målsætning
Der skal skabes et tættere samarbejde med idrættens hovedorganisationer via DIF og DGIs fælles vision 25-50-75 samt via Dansk Skoleidræt og DGIs fælles associeringsaftale.

Status
I december 2015 blev der indgået en visionsaftale på skoleområdet mellem DGI, DIF og Dansk Skoleidræt. Aftalen skal understøtte ”Bevæg dig for livet” (tidligere vision 25-50-75) og bidrage til, at børn og unge i skolen får positive idrætsoplevelser, som sikrer grundlag for livslang idrætsdeltagelse.

Allerede i maj måned 2015 havde vi indgået en associeringsaftale med DGI. Med aftalen ønsker vi sammen med DGI at udnytte vores værdifællesskab og gensidige organisatoriske styrker til at ”skabe mest mulig skoleidræt for pengene og bevare det særegne i det fælles”. Aftalen søger således at leve op til anbefalingerne i udredningsrapporten om idrættens økonomi og struktur fra 2014. 

 

 

 

Forventninger til 2016


SCROLL DOWN

Forventninger til 2016


En succes der forpligter

Skolereformen har givet Dansk Skoleidræt et helt central placering, når det gælder idræt, leg og bevægelse i skolen. Stemmeaftalen om idræt fra 2014 og nogle meget flotte fondsbevillinger fra henholdsvis TrygFonden og Nordea-fonden har givet os stabilitet på kort sigt, og Dansk Skoleidræt er i 2016 i en stabil økonomisk situation. Det betyder, at vi kan rette fokus mod udbredelse og udvikling af organisationens eksisterende aktiviteter. Men midlerne i stemmeaftalen trappes allerede nu ned - og forsvinder helt med udgangen af 2017. 

Hvis vi skal kunne leve op til de forventninger, der følger med den centrale placering, vi har fået, så er det vores højeste ønske at få gjort stemmeaftalens bevilling permanent. Det vil betyde, at vi fortsat vil kunne stå til rådighed med udstrakt hjælp og støtte til alle skoler, på alle klassetrin, gennem hele skoledagen. 

Samarbejde med idrættens andre organisationer
Når det handler om at sikre både udbredelsen og kvaliteten af bevægelse i skolen, vil det ikke mindst ske gennem et fortsat godt samarbejde med idrættens andre organisationer. Vi forventer, at associeringen med DGI vil sætte os i stand til i endnu højere grad at hjælpe skoler og foreninger med at samarbejde og berige eleverne med det, de hver især kan bedst. Sådan kan vi give endnu flere børn og unge lyst til - og mod på - mere idræt, leg og bevægelse i forenings- og fritidslivet. Vi har en forventning om, at vores partnerskab med DIF og DGI i Bevæg dig for Livet vil styrke skoleområdet. Her står et kontinuerligt kompetenceløft af idrætslærerne som noget helt centralt, og det er bl.a. det, som Idrætslærernes Forum skal understøtte - en konference som vi fra og med 2016 opgraderer og afholder hvert eneste år.

Kredsene skal løfte bevægelsen
Et mere internt fokuspunkt er at vise kommunerne den store værdi, som et samarbejde med de lokale kredsforeninger kan give. 
Kredsene skaber idrætsaktiviteter, som er oplevelses- og læringsorienterede - og samtidig inkluderende i deres tilgang til hele klassen som fællesskab omkring de enkelte aktiviteter. Det sætter aktiviteten, glæden og bevægelsen i centrum med læring, sundhed og trivsel som de positive ”sidegevinster”. 

Kredsforeningerne ér den åbne skole. Det er foreninger, som på mange skolers vegne formår at indgå aftale om samarbejde med foreningslivet i kredsens geografiske område. 
Alt dette har kommunerne i høj grad brug for til at understøtte arbejdet med skolereformen. Vi kan blot blive endnu bedre til at formidle de ting, vi kan bidrage med og synliggøre os som en væsentlig samarbejdspartner for kommunerne, fordi vi ”kender skolen og ér i skolen”. 

Dansk Skoleidræts 15 kredsforeninger spiller en vigtig rolle i organisationens arbejde med få mere bevægelse ind i skolen. På weekendkurset i september 2015 mødtes en lang række repræsentanter fra kredsene til fælles inspirations- og udviklingsdage.

Dansk Skoleidræts 15 kredsforeninger spiller en vigtig rolle i organisationens arbejde med få mere bevægelse ind i skolen. På weekendkurset i september 2015 mødtes en lang række repræsentanter fra kredsene til fælles inspirations- og udviklingsdage.