Formanden har ordet

Udviklingen er gået stærkt på skoleområdet de seneste år. Med skolereformen fra 2014 blev der indført daglig motion og bevægelse for alle skoleelever, og idrætsfaget blev opprioriteret til et prøvefag.

Den udvikling medførte, at Dansk Skoleidræt fik en særlig rolle i implementeringen af den ekstra bevægelse. Med udgangspunkt i organisationens formål har vi via vores aktiviteter bidraget aktivt til at fremme skoleelevers læring, sundhed og trivsel - og arbejdet på at skabe grundlag for livslang fysisk aktivitet ved at understøtte elevernes glæde og begejstring for idræt, leg og bevægelse.

Det vil vi fortsætte med. Men samtidig synes tiden at være inde til at sætte en lidt mere langsigtet, overordnet retning for organisationen. Vi har derfor formuleret en ny strategi, som skal vise en fælles retning for arbejdet i Dansk Skoleidræt i de kommende tre skoleår. Strategien er et udgangspunkt for at fokusere og prioritere vores arbejde og ressourcer, og et grundlag for at tænke i nye tiltag og se på eksisterende praksis såvel i landsorganisationens centralt forankrede projekter som i kredsforeningernes aktiviteter.

Strategien kommer efter, at repræsentantskabet på sidste repræsentantskabsmøde godkendte et sæt reviderede vedtægter for landsorganisationen Dansk Skoleidræt. Med udgangspunkt heri er organisationens vision blevet revideret, og den udarbejdede strategi fremlægges på repræsentantskabsmødet 2017. Forud er gået en proces, hvor såvel kredsformænd som forretningsudvalget i 2016 arbejdede sig frem mod strategiens endelige ordlyd. Og med baggrund i strategien vil organisationen nu udarbejde aktivitets- og handleplaner, som skal udmønte og omsætte den til praksis.

Det særegne i det fælles
I 2015 blev der indgået en associeringsaftale med DGI. I 2016 er samarbejdet blevet udbygget med, at der i årets løb er afholdt møder mellem Dansk Skoleidræts kredsforeninger og DGI's landsdelsforeninger med det formål at afsøge mulighederne for lokalt samarbejde på skoleområdet. Desuden er der formuleret en fælles idrætspolitisk strategi, og Dansk Skoleidræt har spillet en rolle i formuleringen af DGI's strategi på skole- og institutionsområdet. Som overskrift på samarbejdet med DGI hedder det, at vi ønsker at udnytte vores værdifællesskab og gensidige organisatoriske styrker til at ”skabe mest mulig skoleidræt for pengene og bevare det særegne i det fælles”.

En officiel blåstempling
Økonomisk set skal vi i 2017 have det lange lys på. Vi har i årene 2015-17 haft særligt gode økonomiske forudsætninger for at kunne hjælpe skolerne og stille op med råd og vejledning, fordi vi blev tildelt en særlig rolle i implementeringen af den del af skolereformen, der omhandler bevægelse.

Vi ved, at vi fra 2018 vil modtage et fast driftstilskud fra Kulturministeriet. Dansk Skoleidræt får således - i lighed med idrætsorganisationer som DGI og DIF - organisatorisk status som en formel del af det medlemsbaserede foreningsdanmark, hvilket har været et mål for os gennem en længere årrække. Vi er både glade og stolte over denne officielle blåstempling af os som en central og væsentlig aktør i idrætsbilledet med vores særlige fokus på idræt, leg og bevægelse i skolen. Nu er det vores store håb og ønske, at politikerne på Christiansborg også efter 2017 vil give os et økonomisk tilskud, der beløbsmæssigt ikke bliver mindre, men som tværtimod matcher de behov og forventninger, der er til os om at inspirere og understøtte den daglige praksis på skolerne landet over.

Idræt, leg og bevægelse i skolen er kommet for at blive. Men det er af afgørende betydning for kontinuiteten, at den kulturændring, som reformen har igangsat, videreføres af et Dansk Skoleidræt, der har en økonomisk tyngde, der modsvarer den organisatoriske status, vi nu er tildelt. Det er ikke gratis at løfte en samfundsopgave og at stille projekter, viden, erfaringer og inspiration til rådighed for lærere, pædagoger og skoleledelser.

Men Dansk Skoleidræt kan udfylde opgaven. Vi vil fortsat være dagsordensættende og innovative når det kommer til udvikling af projekter og initiativer, der kan fremme idræt, leg og bevægelse i skolen. Det kan vi, fordi vi har vores særlige ståsted i idrætsbilledet. Og fordi vi ”kender skolen og er i skolen”.

Stor tak til...

Der skal lyde en stor tak til alle Dansk Skoleidræts samarbejdspartnere. I særlig grad tak til TrygFonden og Nordea-fonden, som med deres støtte til Dansk Skoleidræt har muliggjort, at organisationen med de to store projektprogrammer Sunde Børn Bevæger Skolen og Ny Skole i Bevægelse sikrer bevægelse i alle skolens arenaer for tusindvis af børn og unge.

Også en stor tak for støtten skal lyde til Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Sidst, men ikke mindst, tak til HKH Prins Joachim som protektor for Dansk Skoleidræt.

Stærk lokal forankring

Intet Dansk Skoleidræt uden kredsforeningerne. De 15 lokale kredse består af en række ihærdige og begejstrede ildsjæle, som yder et stort stykke frivilligt arbejde året rundt.  Det er kredsfolkene, der planlægger, formidler og i mange tilfælde afvikler aktiviteter rundt om på skolerne, og det er i høj grad deres fortjeneste, at Dansk Skoleidræt kan sige, at ”vi kender skolen og er i skolen”. Godt to ud af tre skoler er medlem af Dansk Skoleidræt via en selvstændig eller kollektiv aftale, og det tal har været stabilt gennem de senere år.

Kredsenes tilbud spænder fra dans til kampsport, men det er især håndbold-, fodbold-, volley-, basket- og høvdingeboldstævner, der fylder i programmet, og her er deltagerinteressen steget betragteligt i 2016, hvor godt 400 flere hold end året før deltog i kredsstævner, der kvalificerede til DM-deltagelse.
Interessen for arbejdet i kredsene er også stor, og flere kredse oplevede i 2016 at udvide antallet af kredsbestyrelsesmedlemmer. 
Nye muligheder bliver også taget imod med stort engagement i kredsene. Således var der en lokal kreds involveret ved samtlige udgaver af Skoleidrættens Forårsfestival i 2016, og i mange tilfælde fungerede et kredsmedlem som festivalchef, der planlagde og afviklede den lokale festival. Et enormt stykke arbejde, som kulminerede 44 steder i Danmark i løbet af foråret.

Sunde Børn Bevæger Skolen

Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag Sunde Børn Bevæger Skolen. Det er et program, som består af seks forskellige indsatser. Det skal give alle skoler inspiration til en aktiv skoledag - illustreret med uret herunder - med kvalificerede tilbud omkring sundhed, trivsel og læring i bevægelse. Både i og udenfor klasseværelset. Lige fra eleverne går hjemmefra om morgenen, til de forlader skolen om eftermiddagen.

Gåbus på mange måder

Normalt er det et par lærere eller pædagoger fra skolerne, som er tovholdere i Gåbus. Men det er ikke alle steder, der er personaleressourcer til opgaven. Det er blandt årsagerne til, at der i 2016 udviklede sig en helt ny Gåbus-model, så også forældre kan være dem, der tager ansvar for at realisere projektet. Således blev Gistrup Skole syd for Aalborg landets første, hvor Gåbus-chaufførerne koordinerer deres indsats direkte med forældre, når de bringer deres yngre skolekammerater sikkert til skole. Det skrev Idræt i Skolen en artikel om i nr. 3, 2016.

2016 blev også året, hvor Gåbus rundede 37 igangsatte skoler, der hver dag året rundt får børnene ud af bilerne. Alene i 2016 har Gåbus ført omkring 900 små og store børn til skole på gåben, og de store og små elever har i fællesskab tilbagelagt intet mindre end 16.500 aktive kilometer til fods.

Kort og godt er Gåbus en gruppe af børn, der følges til skole hver morgen af to ældre elever - de såkaldte Gåbus-chauffører. En Gåbus kan sammenlignes med en almindelig bus, der følger en fast køreplan med faste stoppesteder. Det er bare ikke hjul, der får bussen til at køre, men derimod fødder der går derudad.

Kommunerne ser mod Gåbus

Flere kommuner vælger at lave samlede aftaler om etablering af Gåbus på flere skoler samtidig. Det sker typisk som en af flere indsatser for at sikre bedre trafiksikkerhed. Aarhus, Aalborg og Odense er blandt disse kommuner, og i både Odense og Aalborg er der blevet fyldt på med nye skoler i samarbejdet i 2016.

De kommunale følere giver sig også til udtryk ved, at Gåbus flere gange har været inviteret til at præsentere projektet i sammenhænge, hvor der var kommunale repræsentanter samlet. Det gælder eksempelvis på det årlige regionale trafiknetværksmøde i Nordsjælland mellem skole, politi og kommuner.

Bevægelse i de boglige fag er sagen

Spejlingsstopdans, matematik stomp, engelsk memory og hopstavning. Kreativiteten er stor, når eleverne skal bevæge sig i de boglige fag, og på størstedelen af de danske skoler er der aktive elever i timerne. Hele 81 procent af skolerne har integreret bevægelse i fx dansk, matematik og sprog. Det viser undersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2016”, som Oxford Research har lavet for Dansk Skoleidræt og TrygFonden. 

Et af de tiltag, som understøtter netop bevægelse i de boglige fag, er Dansk Skoleidræt og TrygFondens populære projekt Sæt Skolen i Bevægelse. I 2016 var intet mindre end 3390 klasser på 800 skoler landet over med i Sæt Skolen i Bevægelse. En fremgang på mere end 1000 klasser og 300 skoler i forhold til 2015.
I Sæt Skolen i Bevægelses aktivitetsuger i foråret skulle de deltagende klasser lave aktiv undervisning med inspiration fra kampagnens store øvelsesdatabase, der er udarbejdet med inspiration og sparring fra lærere, der arbejder med bevægelse i boglige fag. 

Populær julekalender

I december satte Brain Break Julekalenderen atter fut i klasseværelserne overalt i landet. 11.000 eksemplarer af den populære kalender fandt vej ud til skolerne. Kalenderen var en plakat, hvor eleverne hver dag kunne åbne en ny låge i form af en QR-kode. Koden gav direkte adgang til en video med et brain break, som var særligt udvalgt til at kunne bruges på alle klassetrin.

Brain breaks og øvelser er dog ikke kun forbeholdt december. Hver mandag året igennem sender Sæt Skolen i Bevægelse en øvelse ud med nyhedsbrev til alle abonnenter. Øvelserne veksler mellem forskellige fag og klassetrin hver uge. Ugens øvelse er super populær og i 2016 kom der 1090 nye abonnenter på listen.

Bevægelse synliggøres

Bevægelse i de boglige fag er et af de tiltag, der skal være med til at sikre 45 minutters daglig bevægelse for alle elever. En bevægelse, som undersøgelser viser, at eleverne selv synes rigtig godt om som adspredelse i en mere varieret skoledags ånd.

I 2016 gjorde flere undersøgelser opmærksom på, at der var forskel på hvad elever og lærere opfattede som bevægelse. For at sætte fokus på debatten, og hjælpe skolerne med afstemningen af, hvad der er bevægelse, udsendte Sæt Skolen i Bevægelse en plakat, hvor elever og lærere helt konkret kunne begynde i fællesskab at holde øje med og notere, når der var bevægelse på skemaet. Plakaten lagde op til, at der også sagtens kunne indgå bevægelse i de små fag samt i understøttende undervisning.

Aktive pauser for alle årgange

De "tre søskende" i Dansk Skoleidræts projekter omkring aktive pauser har i 2016 haft stor fokus på at vise hele "familien" frem -  Legepatruljen, hvor mellemtrinselever aktiverer de små, GameBoosters, hvor udskolingseleverne sætter action i mellemtrinselevernes pauser, og sidst, men ikke mindst, Kickstarter, hvor lærere og pædagoger får de store udskolingselever ud af de lumre klasseværelser.

Det, at sætte alle tre indsatser i spil over for skolerne, har øget opmærksomheden på den bevægelses- og trivsels-fødekæde, der helt naturligt vil komme. Har man elever, der allerede oplever det fede ved at være en del af Legepatruljen, som er udbredt til næsten alle landets kommuner, ligger det lige til højrebenet også at blive en del af GameBoosters, når man kommer på overbygningen. Og der er altid godt gang i kurserne i starten af skoleåret.

2518 elever og 307 voksne fra 240 skoler har i 2016 været på kursus i aktive pauser. Ti af disse skoler er nu også i gang med mere en de en af indsatserne. Det tal vil øges i de kommende år.

Seks nye Kickstarter-skoler
Kickstarter har efter et år med seks pilotskoler fået yderligere opmærksomhed. Der er brug for synlige voksne eller ældre elever i pauserne. Udover pilotskolerne har 6 nye skoler givet lærere og pædagoger tid til at aktivere de unge. 

Fortsat fokus på idrætsfaget

Dansk Skoleidræt arbejder kontinuerligt på at styrke idrætsfagets status, faglighed og vilkår. Det sker bl.a. ved at indsamle og formidle den nyeste viden om faget via sociale medier, web og gennem magasinet Idræt i Skolen, der i 2016 bl.a. lancerede en artikelserie, der knytter an til indholdsområderne for faget idræt og kan fungere som pensum til prøven. I flere af de lokale kredse ydede man året igennem konsulentbistand til idrætsundervisere med bl.a. sparring i forhold til prøven i idræt, og derudover var kredsenes aktiviteter, som fx turneringer, meget populære på skolerne, hvor man brugte dem som afslutning på bl.a. forløb. 

Attraktive pladser til Idrætslærernes Forum

Der var udsolgt og venteliste til årets udgave af Idrætslærernes Forum, som fandt sted i Vingstedcenteret i oktober. Formålet med Idrætslærernes Forum er at præsentere den nyeste viden i praksis og teori inden for idrætsfaget. 250 idrætsundervisere deltog i en to dages konference, der bød på et alsidigt program med bl.a. stunt, yoga, cricket samt en række teoretiske oplæg om bl.a. idrætsfagets status.

Det var første gang, Idrætslærernes Forum foregik som en del af Bevæg dig for livet – Skolen, som er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, DGI og DIF. Visionen for Bevæg dig for livet om, at 600.000 flere danskere skal dyrke idræt i 2025 er for Idrætslærernes Forum oversat til et konkret mål om, at 1.000 deltagere skal være med til konferencen inden udgangen af 2018 - og interessen i 2016 vidner om, at dette mål absolut er realistisk at nå. 

Prøve og badning til debat

De første prøver i idræt blev afholdt i 2015, og fra starten blev udtræksdatoen for indholdsområderne kritiseret for at levne for lidt tid til prøveforberedelse. I forbindelse med debatten bidrog Dansk Skoleidræt i juni 2016 med et høringssvar, der bifaldt at rykke datoen til 1. april, og dette blev vedtaget.

Derudover handlede debatten om idrætsfaget i 2016 om, at eleverne ofte undlod at bade efter idræt, og diskussionen udsprang bl.a. af et tema i magasinet Idræt i Skolen, som baserede sig på undersøgelse, der viste, at syv ud af ti lærere i udskolingen oplevede problemer med at få eleverne i bad. Badeproblematikken blev gennem hele 2016 dækket løbende i både landsdækkende, regionale medier og lokale medier, og her deltog bl.a. formanden for Dansk Skoleidræts Faglige Udvalg, Preben Hansen.

Nye værktøjer så dagens lys

I 2016 præsenterede Dansk Skoleidræt boldspilsdugen – et didaktisk værktøj til at variere boldspilsundervisningen og skabe refleksion hos eleverne. Boldspilsdugen er udviklet af Erik Juul i samarbejde med en række specialidrætsforbund. Den hjælper til at opfylde målene for indholdsområdet "Boldbasis og boldspil", og dugen blev blandt andet profileret i forbindelse med Skolernes Motionsdag, der i 2016 havde fokus på boldspil. Desuden afholdt enkelte af Dansk Skoleidræts lokale kredse kurser i at bruge dugen i undervisningen.

Boldspilsdugen blev positivt anmeldt på Danmarks Lærerforenings hjemmeside www.folkeskolen.dk, hvor man skrev: "Boldspilsdugen" er fagligt funderet, præcis og overskuelig og kan varmt anbefales til alle idrætslærere og eleverne – en naturlig måde at forene praksis og teori i idrætsundervisningen på.” Mere end 600 skoler har modtaget et eller flere eksemplarer af boldspilsdugen.
Dansk Skoleidræt lancerede i 2016 endnu et didaktisk værktøj, der bidrager til refleksion og variation i idrætsundervisningen. Aktivitetshjulet er udviklet i samarbejde med idrætsdidaktiker Mads Hougaard fra Syddansk Universitet, og hjulet fungerer som en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter. 

Sundhed sat i system

Styr på Sundheden tilbyder hjælp og inspiration til at skabe kvalificeret, struktureret sundhedsundervisning. Projektet består af en række elementer – fra konkrete undervisningsmaterialer til kurser, og det introducerer elever på alle klassetrin til et bredt og positivt sundhedsbegreb.

I 2016 deltog i alt 27 skoler i Styr på Sundheden, og skolerne fik mulighed for at synliggøre, at netop de havde sat fokus på sundhed, da der blev produceret bannere for projektet, som skolerne kunne hænge op på facaden. En række af projektets skoler benyttede sig således af muligheden for at vise omverdenen, at de har sat sundhedsundervisningen i system.  

Styr på Sundheden er i 2016 blevet evalueret af Oxford Research, bl.a. gennem interview med tovholdere, og i det hele taget har Styr på Sundheden i 2016 været gennem et eftersyn med henblik på at skabe en version 2.0 af projektet. 

Skolesport i stor fremgang

2016 blev året, hvor Skolesport noterede sig en stærk tilvækst i antallet af nye deltagerskoler. 115 skoler havde ved årets udgang Skolesport, og de 28 kom til i 2016. 

En af årsagerne til fremgangen lyder, at Skolesport kan tilrettelægges med stor fleksibilitet. På mange skoler tager man først Skolesport ind i SFO-regi – og flytter det så måske senere til den understøttende undervisning. På samme vis spiller Skolesport godt ind til den åbne skole, idet skolerne kan vælge at give foreninger eller andre repræsentanter fra fra lokalområdet en rolle.

Skolesport er et af Dansk Skoleidræts ældste projekter, og det er udbredt over hele landet. Tanken om at have et særligt tilbud i skoleregi for de idrætsusikre børn, der måske ikke naturligt finder ned i den lokale idrætsforening, har vundet gehør. 

Nogle af kodeordene for Skolesports virke er inklusion og trivsel – og fra en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden i 2016 ved man, at 66 % af skolerne svarer, at de primært arbejder med bevægelse for at understøtte elevernes motivation og trivsel. Skolerne bruger bevægelse til at skabe ”en skole eleverne ikke vil hjem fra”. Bevægelse skaber den varierede, motiverende, sjove og gode skoledag, som eleverne ønsker. 

Fortsat stort motorikfokus

Skolesport har særligt øje for de idrætsusikre børn, der måske har lidt udfordringer med motorikken, og som derfor ofte trækker sig fra det sociale samvær med andre, når det handler om idrætsaktiviteter eller boldspil i frikvarteret.

Denne gruppe elever har brug for aktiviteter, der er tilpasset, så alle kan være med og opleve ”at lykkes”, så de får mod på mere bevægelse. Og det er lige præcis det, som junioridrætslederne kan mestre, da bl.a. motorikøvelser indgår i uddannelsen.

Junioridrætsleder som valgfag

Siden 2004 er der blevet uddannet over 2.200 junioridrætsledere alene i Skolesport. Junioridrætsledere er unge mennesker i 7.-10. klasse, der uddannes, så de kan stå for at planlægge og afvikle aktiviteter for idrætsusikre børn i Skolesport samt fungere som ungdomstrænere i idrætsforeninger. De kompetencer får de gennem et særlig tilrettelagt forløb, der klæder dem på både gennem teori og erfaringer i praksis.

I 2016 blev undervisningsmaterialet til den populære junioridrætslederuddannelse suppleret med en masse ekstramateriale, som er lige til at tage ned fra hylden og bruge, hvis man som skole ønsker at udbyde junioridrætslederuddannelsen som valgfag for eleverne i udskolingen. Materialet er gratis og kan findes til bestilling på www.skolesport.com

Motionsdag med bolden i fokus

Skolernes Motionsdag er skoleidrættens grundlovsdag, og på 95 procent af de danske skoler kender man motionsdagen. Det viser undersøgelsen ”Bevægelse i Skoledagen 2016”, som er foretaget af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden. Et ikke overraskende tal, for motionsdagen har eksisteret lige siden 1982 og er blevet en fast tradition på størstedelen af de danske skoler, der fredag før efterårsferien skaber en aktiv dag for eleverne. Dansk Skoleidræt sendte i 2016 næsten 144.000 diplomer ud til elever på mere end 500 skoler over hele landet, og dertil kom alle de, der valgte at printe diplomet selv fra hjemmesiden. 

I Dansk Skoleidræt arbejder vi for i højere grad at koble Skolernes Motionsdag sammen med idrætsfaget for at gøre dagen til mere end en enkelt event, der hurtig er glemt igen. Det gør vi bl.a. ved at udvikle forskellige undervisningsmaterialer, aktiviteter og didaktiske redskaber, der kan bidrage til idrætsundervisningen og spille sammen med idrætsfagets indholdsområder. I 2016 satte Dansk Skoleidræt fokus på ”boldspil og boldbasis” ved Skolernes Motionsdag, og udviklede i den forbindelse det didaktiske værktøj "boldspilsdugen" i samarbejde med en række specialforbund, ligesom der var inspiration at hente gennem 40 forskellige aktiviteter, der satte bolden i fokus på Skolernes Motionsdag. 

Ved den officielle åbningsevent på Højmeskolen deltog professionelle fodbold- og håndboldspillere i forskellige boldspilsaktiviteter sammen med eleverne, og skolens 600 elever deltog i Skolernes Motionsdags opvarmningsdans, der atter blev et hit over hele landet. 
Motionsdagen blev dækket af lokale og regionale medier i hele landet, og ved den officielle åbningsevent sendte DR live i både tv og radio.

Skolerne åbnede sig endnu mere i 2016

Hjælp til at indfri målet om 45 minutters bevægelse i skoledagen og til at bringe skoler sammen med det omgivende lokalsamfund er de centrale mål for Ny Skole i Bevægelse. Et projektprogram, der er støttet af Nordea-fonden, og som består af tre elementer:

• Skoleidrættens Forårsfestival, som bringer skoler, foreninger og andre lokale aktører sammen omkring idrætsaktiviteter ved en endagsfestival.
• Bevægelse på Tværs, som samler kommunale aktører for at dele viden og erfaringer om bevægelse i skolen. 
• En række formidlingsindsatser, der samler erfaringerne fra programmet og videreformidler dem til interessenter fra skoler, foreninger og kommuner. 

Skoleidrættens Forårsfestival

Skoler møder foreninger, høj- og efterskoler ved Skoleidrættens Forårsfestival, der i 2016 fandt sted 44 steder i landet. De 30 flere festivaler end året før kan i høj grad forklares med et stort stykke arbejde og engagement blandt Dansk Skoleidræts lokale kredse, og indsatsen betød, at rundt regnet 15.000 elever i 2016 fik en dag med idræt, fællesskab og begejstring. Hele 13 ud af 15 kredse lagde kræfter og tid i arbejdet med festivalerne.  

Listen af samarbejdspartnere omkring forårsfestivalerne blev udvidet betydeligt i 2016, og det betød et bredere udbud af aktiviteter til festivalerne. Blandt de nye samarbejdspartnere var bl.a. Dansk Forening for Rosport, Kræftens Bekæmpelse, Center for Holdsport og Sundhed og Dansk Volleyball Forbund. Festivalerne oplevede stor interesse fra lokale og regionale medier, der fortalte de mange historier om aktive elever og mødet mellem skoler og lokalsamfund. Som hjælp til de mange nye festivalchefer udviklede projektledelsen en guide med praktiske råd, og den viste sig at være et nyttigt redskab i forbindelse med planlægning, afvikling og evaluering af festivalerne. Guiden videreudvikles i en version 2.0 i 2017. For at kvalificere samarbejdet blev de lokale aktører som noget nyt bedt om at udfylde en aktivitetsbeskrivelse, og den viste sig at være et godt redskab til at afstemme forventninger.  

Bevægelse på Tværs

Der er et stort behov for at dele viden og erfaringer om bevægelse i skolen på tværs af kommunale forvaltninger og kommunegrænser. Det viste interessen for og tilbagemeldingerne fra de fire regionale netværksmøder, der i foråret fandt sted i regi af Bevægelse på Tværs. 143 deltagere fra mere end halvdelen af landets kommuner var repræsenteret på møderne, hvilket var en deltagerfremgang på over 20 procent sammenlignet med året før.

Til den afsluttende konference i september var 183 deltagere tilmeldt til en dag med netværk og vidensdeling på programmet. Som afslutning på konferencen fremlagde leder af Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard, helt ny forskning om skole-foreningssamarbejdet. Forskning, som blandt andet viser, at mere end hver fjerde elev af dem, der modtaget undervisning af en ekstern instruktør i skolen, begynder til den idræt, som de er blevet introduceret til. Interessant viden set i lyset af de mange møder mellem skoler og foreninger, der foregår i regi af Skoleidrættens Forårsfestival. 

Den åbne skole i bevægelse

Hvad fungerer i forhold til bevægelse i skolen? Hvordan deler vi viden på tværs af forvaltninger og kommunegrænser? Erfaringerne fra en række kommuner samt forskningen i den åbne skole blev i 2016 samlet i temahæftet ”Den åbne skole i bevægelse”.

Temahæftet indeholdt konkrete eksempler på skole-forenings-samarbejder fra en række kommuner, samt sammendrag af afslutningskonferencens oplægsholderes og deltagernes væsentligste pointer. Hæftet blev trykt i et oplag på 5.500 og er udsendt til samtlige skoler og kommuner sammen med magasinet Idræt i Skolen.

Fra konferencen blev der endvidere produceret en video med leder af Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard, der fortæller om den nyeste viden om bevægelse i skolen og skole-foreningssamarbejde.
For at formidle Skoleidrættens Forårsfestival blev der desuden produceret to videoer. Dels fra starteventen i Randers, og derudover en generel introduktion til den åbne skole og forårsfestivalerne. 

Flere skoler til kredsenes turneringer

DM i de gode klassiske idrætsgrene som fodbold, håndbold, volleyball, basketball, atletik og høvdingebold oplever stor opbakning - og igen i 2016 er deltagerantallet vokset. 

Det lokale vinderhold bliver fundet ved kredsmesterskaberne, men mange skolehold deltager ikke kun for at komme til DM. Kredsmesterskaberne er også en mulighed for at at komme ud af skolen for at møde ligesindede og samtidig få testet færdighederne af mod andre skolehold.

Tilslutningen er stigende for de fleste idrætters vedkommende. Samlet er antallet af tilmeldte hold steget med 18% i forhold til året før. 

Hvert år bliver der arrangeret finaler, hvor hver af Dansk Skoleidræts 15 kredse er repræsenteret med den lokale vinder.

Drengefinalen i Skolebasket i Glostruphallen var en af de mest intense og spændende i mange år. Der blev byttet føringer konstant, men Hørsholm Skole måtte til sidst give sig og se Hedegårdsskolen fra Ballerup løbe med guldet. Drengene fra Ballerup stillede med to rigtig dygtige basketballspillere, og 11, der ikke havde rørt den noprede bold før end to måneder inden turneringerne. Idrætslærer Charlotte Darlov fra Hedegårdsskolen går meget op i, at eleverne viser deres egne idrætsgrene frem, så hun tog Lukas og Danijel med i planlægningen - og holdet vandt DM i Skolebasket.

Læs den historie i Idræt i Skolen nr. 2, 2016

Kvalifikation til verdensmesterskaber
ISF-cuppen giver plads til skoler og elever inden for forskellige turneringsaktiviteter kan kvalificere sig til verdensmesterskaberne. Således blev pigerne fra Efterskolen ved Nyborg og drengene fra Hjalleseskolen i Odense vindere af ISF-cuppen i fodbold, der gav kvalifikation til VM i Prag i 2017.

Falkonergårdens Gymnasium og HF vandt hos både drengene og piger og skal derfor deltage ved VM i Skolebasketball 2017 i Porec, Kroatien.

SLIS tilbage efter pause

Der var grin, jubel og der blev delt masser high-fives. Efter aflysningen i 2015 er Specialskolernes Landsidrætsstævne - SLIS tilbage for 33. gang. 16 skoler fra hele landet valgte at sende unge til SLIS. De unge var meldt sig idrætsgrene som hockey, atletik og svømning. De fleste skoler er klar hvert år, fordi de kan se, at det giver deres elever rigtig meget at være hjemmefra i en weekend med andre ligesindede.

Fælles for deltagerskolerne er, at de tilbyder en STU uddannelse til unge med meget forskelligartede fysiske og psykiske handicap. I det treårige skoleforløb får de unge inspiration og værktøjer, der hjælper dem videre i livet og hjælper dem til at stå på egne ben. Og det bliver taget positivt imod af de unge mennesker.
- Jeg synes, at ASV i Horsens er et fantastisk godt sted. De hjælper mig med at blive mere voksen. Altså ikke en kedelig voksen, men mere en barnlig voksen. Jeg får hjælp til at flytte hjemmefra og jeg lærer at støvsuge ordentligt, så mit værelse ikke behøver at ligne 3. verdenskrig, siger 19-årige Niklas Reinsch.

Årsresultat

Dansk Skoleidræt er kommet ud med overskud på 816.867 kr. i 2016 mod et budgetteret overskud på 283.000 kr. Egenkapitalen udgør herefter 3.496.425 kr. Vi anser resultatet for meget tilfredsstillende.
Dansk Skoleidræt har i de seneste år været i betydelig vækst og har derfor haft stor tilgang af nye medarbejdere. Det betyder, at vi har haft fokus på at øge vores egenkapital og dermed robusthed. Det er vores vurdering, at vi nu er kommet i mål med dette.